Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

30/07/2021

Min bror forsøger at begå overgreb på mig

Hej.
Jeg er en pige på 17 år, og jeg oplever forsøg på sexuelt overgreb af min storebror. Jeg sagde nej… og skubbede ham væk, men ved ikke hvordan jeg skal fortsætte med at sige nej nu hvor han bliver ved med at forsøge på visse ting og sager…. Og hvis jeg så siger nej, så kalder han mig alle mulige ting, og det er ikke fedt for jeg kan ikke blive ved med at sige nej da jeg er herre bange. Hjælp.

Svar

Kære pige på 17 år.
Hvor er det vigtigt at du skriver til os, det du oplever fra din storebror er under ingen omstændighed i orden. Du fortæller at du siger fra og det er super godt gjort og det skal du endelig blive ved med - også selvom han kalder dig ubehagelige ting.
Du skriver ikke noget om hvor dine forældre er. Jeg tænker det kunne være en god ide at prøve at tale med dem omkring det.
Både for at få det til at stoppe, men også fordi din storebror skal have noget hjælp når han opfører sig sådan.

Hvis du har brug for samtale mere om det, er du meget velkommen til at kontakte os på enten telefonen eller chatten.

Mange hilsner Cat
Bryd tavsheden