Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

25

Dato

29/08/2021

Kæreste kritiserer og hjælper ikke til

Hej,
Jeg skriver da jeg har et dilemma. Min kæreste og jeg, har været sammen i 6 år. Vi har det generelt godt sammen.
Mit problem er at han retter på mig hele tiden eks. Med rengøring. Jeg har et travlt job, hvor jeg arbejder meget, og er ofte afsted 12 timer om dagen. Men føler ikke at han har forståelse for det. Fordi han klager over, at jeg ikke rydder op efter mig selv. Føler jeg gør alt, for at rydde op efter mig selv, og holde vores hjem flot. Det er desuden oftes mig, som laver mad, handler ind og planlægger vores indkøb. Ligeledes er det mig, som betaler det meste. Når vi er ude at spise, når vi er ude og rejse og generelt bare vores dagligvarer. Når jeg påpeger det, og siger at han må give igen, evt. i form af oprydning afviser han det. Det er belastende, at være stresset når man er hjemme, fordi man skal gå på listefødder. Han påpeger, at mit tøj ikke ligger ordentligt, min hårbørste ligger forkert, at jeg ikke har skyllet tallerkner ordentligt af inden de skal i opvaskemaskinen osv. jeg har forslået, at vi kan få en til at gøre rent, en gang om ugen, men det vil han ikke. Jeg prøver at gøre alt hvad jeg kan, og jeg føler jeg bor pænt og rent, hvilket jeg også altid får af vide. Hvad skal jeg gøre?

Hilsen
Mig

Svar

Hej og tak for dit brev. 🙂

Det er rigtig godt at du skriver ind. Selvom du indleder dit brev med at understrege, at du og din kæreste generelt har det godt sammen fornemmer jeg, at hans adfærd går dig på.

Du beskriver, hvordan han retter dig og kritiserer dig og dine måder at holde jeres fælles hjem på. Derudover beskriver du, at du er stresset og har følelsen af at gå på listefødder samt at du bærer en større økonomisk byrde end ham. Det lyder ubehageligt at være i, og jeg får indtrykket af, at han devaluerer dig idet han giver udtryk for, at det du gør ikke er godt nok. Devaluering er, når en person fremhæver andres svagheder, "fejl" og negative sider, eller gør andre betydningsløse eller værdiløse. Ved psykisk vold ses det ofte, at der er devaluering og manipulation til stede. Derfor bliver jeg nysgerrig på, om du mon oplever andre tegn på kontrollerende adfærd?

Du spørger, hvad du skal gøre med dit dilemma. Jeg får fornemmelsen af, at det er en ambivalent følelse for dig. På den ene side beskriver du, at I generelt har det godt og på den anden side er du stresset derhjemme og går på listefødder, hvilket indikerer at du ikke altid har det godt. Derfor bliver jeg optaget af, at du også beskriver at du faktisk har forsøgt at sætte grænser for ham, ved at påpege eksempelvis den økonomiske ulighed. Det responderer han ikke godt på, men her er det vigtigt at holde fast. Det er nemlig afgørende, at du holder fast i dine egne grænser og værdier, så de ikke bliver overtrådt og du får følelsen af, at du ikke er god nok.

Er dine grænser allerede overtrådt eller hvis du har brug for, og lyst til, at dele mere om jeres forhold og hvordan du har det i forholdet, er du altid velkommen til at kontakte os på chatten eller pr. telefon, der begge er åbne mellem 17-20.

De bedste hilsner Thea