Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

24/09/2021

Jeg blev krænket som 8 årig

Hej. Da jeg var otte, var mig og min var og så noget andet familie på en anden ø der hvor vi boede. Det var en festival same aften. Alt gik fint ig min far havde to af hans venner med som jeg også i forvejen kender. Vi hyggede os indtil st de alle tre begyndte st drikke øl. De blev ved med at drikke. Og til sidste gik jeg helt alene med tre finde mænd, de gik og nærmest dansede bag mig. Jeg løb grædende hjem fordi at jeg vidste jo ikke helt hvad der skete. Da min far så kommer ind i huset går han ind i stuen hvor jeg sidder og græder i hjørnet på en sofa. Han tager hårdt af i min arm og hiver mig ind på værelset, hvor han derefter slår mig og sparker mig. Han rørte også ved min krop… han tog på min brystkasse, og andre stæder. Jeg kan ikke glemme det.

Svar

Kære pige på 13 år.

Hvor er det godt du skriver - det lyder som en ret ubehagelig oplevelse og særlig ubehageligt at du stadig påvirkes her flere år efter.
Du skriver at du blev bange for dem og at din far både slog og sparkede dig og at han også rørte ved dig. Det er slet ikke okay, og jeg kan godt forstå du synes det har været ubehageligt!

Du skriver ikke om det er noget der er sket siden eller hvordan din bosituation er i dag. Jeg synes dog det er vigtigt at du får sagt det til nogen, så du ikke går med det alene. Måske din mor kunne være god at snakke med det om?
Særligt hvis du stadig er utryg ved din far er det noget der skal gøres noget ved.
Hvis du har mod på at tale lidt mere om det, må du meget gerne enten ringe ind til os eller skrive i chatten. Begge dele har åbent mandag til fredag 17-20.

Mvh
Bryd tavsheden