BREVKASSE

Pige

23

02/07/2019

4 år med fysisk og psykisk vold

Det her en lidt længere igangværende historie.
Jeg har den her kæreste som jeg har været sammen med i 5 år, vi har det rigtigt godt sammen når det er godt men når det ikke er godt er det rigtigt skidt.
det hele starter for 4 år siden, hvor vi diskuterede og han skubbede mig ned i sengen, han undskyldte mange gange og fortalte han ikke var sådan og det ville aldrig ske igen, men man bliver jo altid klogere. ca. 1 år senere eskalerer det hele ved han samler mig op, kaster rundt med mig, spytter mig i hovedet alt.. Smadrer min telefon så jeg ikke kan kontakte folk osv, dette er en ting der sker dagligt, når ting ikke lige går hans vej "finder" han på en undskyldning for vreden kan gå udover mig og siger altid undskyld bagefter. Det bliver kun værre og værre for hver gang, jeg kan ikke møde op på arbejde fordi han har fysisk slået, sparket eller lign. i flere timer og har store blå mærker i ansigtet.
Dette varer ved et godt stykke tid, og tiden kommer til jeg skal til eksamen hvor han flere gange inden får mig til at bryde helt sammen, han fortæller mig jeg er intet værd, jeg er tyk grim og han vil egenligt ikke være sammen med mig. Han sørger for jeg græder før jeg går ind til den eksamen, da jeg kommer ud med et 12 tal skal jeg vide det er hans fortjenelste ingens andre. Han begynder at blive mere psykisk provokerende, fortæller mig dagligt hvor dum jeg er, hvilken taber jeg er.
En af mine venner døde lige da vi mødtes, han fortæller mig tit det er min skyld han døde, at jeg ikke gjorde nok for at redde ham ( død af overdosis.)
Han er begyndt at give mig skylden for det han gør mod mig, han mener jeg provokerer ham med alle mine handliner selvom jeg kryber i hjørnerne, stryger hans tøj, gør rent, gør alt for hans hverdag skal gå strygene. Alt dette varer egenligt ved indtil Oktober hvor han tager i byen, hverken svarer hans mor eller mig. Hans mor får mig til at køre ind i byen efter ham( han har store problemer med at administrere alkohol) hvor han har drukket alt for meget. Jeg vil gerne køre ham hjem men han vælger at løfte mig op i et kvælertag indtil alt sortner, han river mig i håret gennem byen og ender med at bide mig i næsen indtil det siger knæk. Jeg indser det her må stoppe, jeg løber fra ham ind til bilen og kører hjem. Indtil hans mor ringer og råber jeg skal hente ham for han fryser og bliver syg, jeg fortæller hende ALT gennem de sidste par år. Hun er ligeglad og tror ikke på mig, hun er fast på jeg skal hente ham, så jeg kører tilbage, får ham ind i bilen hvor han vælger at slå mig flere gange mens jeg kører.
Så kommer vi til dagen i dag, jeg fortalte dette til hans mor, nogle af mine venner men der er umiddelbart ikke sket mere ved det. Jeg har taget billeder af mange af de ting han har gjort mod mig, men jeg er bange for ingen vil tro på mig. Jeg har udviklet angst gennem tiden med ham og tager dagligt medicin for at kunne opretholde hverdagen.
Kan man slippe ud af den her onde cirkel? kan man på nogen måde sørge for han for hjælp?

Kæreste du, pige på 23,

Hvor er jeg glad for at du skriver. Det kræver mod! Jeg er virkelig ked af det sene svar og håber at du ser dette alligevel.

Det du beskriver er både fysisk, psykisk og materiel vold. Det lyder som om at du har haft 4 meget hårde år. Det du er udsat for er grov vold, det yderst krænkende, ydmygende og ville være udslettende for enhver. Jeg kan godt forstå at du har udviklet angst. Du beskriver en episode, hvor dit liv har været i fare. Det må have været meget skræmmende at sidde i den bil. Du skriver også at du nu indser at det må stoppe og det er det allervigtigste for at komme videre.

Hvor er det dejligt at læse, at du har taget første hårde skridt for at få sat en stopper for dette voldelige forhold, nemlig at have brudt tavsheden. Dét i sig selv, viser hvor modig du er og at du er klar til at begynde at passe bedre på dig selv.

Du skriver at du har sagt det til hans mor og nogle af dine venner. Hvad med dine forældre? Kan du tale med dem eller måske bare én af dem? Hvad med andre familiemedlemmer? Det lyder som om at du har været alene i det og været afsondret fra dine omgivelser.

Jeg tænker at uanset hvad, er det vigtigt at du taler med nogen, som kan guide dig videre i den retning der er bedst for dig, nogen som kan være objektive og ved noget om vold og de konsekvenser der følger med. Angst værende én af dem. Det er umuligt at arbejde hensigtsmæssigt med sin angst, så længe man er midt i de omstændigheder der igangsætter angsten. Hos Bryd Tavsheden har vi flere dygtige rådgivere, som hjælper andre unge mennesker som dig.

Du slutter af med at spørge om man kan sørge for at han får hjælp. Din kæreste har problemer med at styre sit temperament, han er voldelig og tyranniserende og det har han brug for hjælp til at få under kontrol og ændre. Og han skal selv ville tage imod den hjælp og selv være opsøgende efter den. Ellers sker der ingenting. Du kan ikke hjælpe ham. Ingen kan hjælpe ham, hvis han ikke ønsker det. Det eneste du kan gøre for at hjælpe både ham og dig, er ved at forlade ham og tage magten tilbage i dit eget liv.

Ud fra det du skriver, styrer han dig nemlig med magt. Her er det vigtigt for mig at fortælle dig, at intet andet menneske har magt over os, medmindre vi giver dem den. Når man står midt i det og ens selvværd er i bund, kan det være svært at forestille sig at man kan komme videre. Men det kan man. Med rette hjælp og støtte, kan du få bygget dit selvværd op igen og hjælpe dig selv med at bryde ud af den onde cirkel.

Det kræver mod, som jeg ved du har, at bryde ud af et voldeligt forhold. Og det kræver støtte. Og det kræver at du begynder at tænke på dig selv.

Det starter med at du bruger dit mod atter engang og rækker ud efter hjælp til dig selv. Vi har dygtige rådgivere ved telefonen, som kan hjælp dig til at tage næste skridt mod at komme væk fra noget der er dårligt for dig, så du begynde at gøre noget godt for dig selv og måske det kunne være nogle samtaler i basen.

E-mail: basen@brydtavsheden.dk // Telefon +45 20 67 05 06

Vi kan ikke hjælpe andre mennesker, før vi kan hjælpe os selv. Derfor må du bruge dit mod og din vilje, til at søge hjælp til at tage næste skridt i rejsen, mod et liv uden vold.

Jeg ønsker dig det allerbedste, kærlig hilsen
Nita