BREVKASSE

Dreng

19

12/10/2021

Mor forskelsbehandler og ignorer

Hej, jeg står i en situation hvor jeg ikke aner hvad jeg skal gøre længere. Jeg føler ikke længere mine forældre elsker mig, min mor ignorer mig på daglig basis og behandler mine 2 andre søskende helt anderledes. Det er tortur og se dem have et normalt mor/barn forhold, når hun knap nok gider og kigge på mig. Jeg havde for 1 år siden også en depression hvor hun slet ikke var der for mig på nogen måde. Jeg prøver derfor at komme så meget væk som muligt, men hver aften græder jeg mig selv i søvne og kan ikke holde ud og være i det mere. Jeg er bange for hende og hver gang jeg skal ovenpå hvor hun oftest er, ender det med jeg slet ikke tør.

Hej med dig!

Hvor er det godt du skriver, jeg vil gerne forsøge at hjælpe dig. Det kan jeg høre på din fortælling, at du fortjener!

Du fortæller om, hvordan der hjemme hos jer bliver forskelsbehandlet. At dine søskende bliver behandlet normalt og at din mor ignorerer dig og ikke gider kigge på dig. At du havde en depression, hvor din mor ikke var der for dig.

Det lyder virkeligt ikke rart. Som børn har er det vigtigt for os, at vores forældre udviser omsorg og anerkendelse, for at føle at vi er gode nok som vi er.

Det er slet ikke okay, at din mor ignorerer dig og forskelsbehandler dig i forhold til dine søskende. Alle børn fortjener kærlighed og omssorg og jeg er så ked af, at du ikke får det fra din mor. Når vi har det svært som børn, har vi brug for vores forældres støtte, så vi kan komme styrket igennem de svære tider. Den støtte fortjener du også!

Du fortæller videre, at du prøver at komme væk, men græder dig selv i søvne og ikke kan holde det ud. Du er bange for hende og bange for at være der, hvor hun er.

Jeg kan godt forstå, at du har svært ved at være i det hele. Jeg tænker, at det der måske særligt er svært at være i, er forestillingen om at ens mor ikke synes man er god nok?

Her er det vigtigt for mig at sige, at selvfølgelig er du okay som du er. Det er du. Det kan godt være, at alt hvad du gør og siger ikke er perfekt - men du er helt okay som du er.

Jeg ved ikke hvorfor, at din mor ignorerer dig og forskelsbehandler dig. Men hvis hun prøver at retfærdiggøre det på nogen som helst måde, så tager hun fejl. For det er ikke okay!

Så hvad skal du gøre nu?

Når vi bliver presset i vores liv, så har vi typisk tre overlevelsesstrategier vi tyder til: flygt, frys eller kæmp. I din fortælling, er der noget der tyder på, at du flygter fra situationen, for at passe på dig selv. Det er helt naturligt og forståeligt. Det skal du ikke have det skidt med! Men det er vigtigt, at du får noget hjælp til, at det ikke bliver til en livsstrategi, som du altid benytter dig af. Fordi du fortjener at have et liv, hvor du ikke skal føle behovet for at flygte - slet ikke fra din mor.

Det er vigtigt, at finde en måde at sige fra, overfor din mor. At fortælle hende, hvad det betyder, når hun gør som, hun gør. Men jeg ved også, at det slet ikke er nemt. Måske tænker du allerede nu, det kan jeg slet ikke!

Hvis du gør, så er det helt okay, fordi det vil vi gerne hjælpe dig med.

Jeg synes du skal skrive til os på vores chat og fortælle om din historie. Så kan vi hjælpe dig med, hvordan du finder en måde, at håndtere din mor.

https://brydtavsheden.dk/hjaelp/chatten/

Du kan også ringe på telefon: +45 44 45 20 90.

Jeg håber vi hører fra dig, jeg er sikker på, at vi kan hjælpe dig. Husk, det er ikke dig den er gal med - det er din mors behandling af dig.

Mvh Anders