BREVKASSE

Pige

17

25/10/2021

Psykisk vold eller bare normalt forhold?

Hejsa
Jeg skriver fordi at jeg har brug for at blive afklaret og komme videre.

Da jeg startede på efterskole havde jeg det meget skidt psykisk, lang historie kort, var jeg i et langt forløb og behandling. Bl.a. for selvskade og spiseforstyrrelser.

Efter et par uger på efterskolen bygger jeg så hurtigt noget op med en fyr som ender med at blive min kæreste i gennem mere end et år. Vores forhold kunne være mega godt, og vi havde en masse sex som man nu har når man er nyforelsket. Det skal lige siges at han var min første, og det var først efter lang tid som kærester.

Det startede med at eskalere af overbeskyttelse, ingen skulle røre mig, ingen skulle se mig. Det udviklede sig til jalousi overfor både piger og drenge, venner på skolen og hjemme fra, jeg måtte ikke se nogle med mindre han var med, og HVIS jeg så gjorde det tændte han fuldstændigt af. Han kunne råbe og skrige, kaste ting efter mig, skubbe mig og smække døre i hovedet på mig. Det skal dog siges at han aldrig rigtig har slået mig.

Han kaldte mig ekstremt grimme ting, alt efter hvad jeg havde på af tøj eller hvem jeg snakkede med.
Han tvang mig til at gå op og skifte hvis jeg havde noget på han mente var for upassende, det skal lige siges at det kunne være en stropløs top, en nederdel, shorts eller sågar et par velpassede bukser.

Han udøvede aktiv fysisk vold mod de drengene der kom for tæt på, og troede dem på livet. (Mange episoder)

Første gang jeg sagde jeg elskede ham, var en dag han havde hevet mig med ind på værelset og var rasende over et eller andet en fra min kontakt gruppe havde sagt. Fordi han råbte og skreg, sagde jeg “jeg elsker dig jo” også stoppede han
. Det virkede så kun den ene gang, det blev værre og værre og jeg fik følelsen af at han ikke ville have mig til at forlade mit værelse, så der brugte jeg mange dage, liggende i min seng, og græd over at jeg følte mig som den værste kæreste og følte virkelig at jeg var alle de ting han kaldte mig.

Jeg måtte heller ikke blive i weekenderne, men jeg måtte heller ikke tage hjem og være sammen med nogle veninder og venner, så HVER evig eneste weekend tog han med mig hjem, hvor han så vitterligt kun spillede computer indtil at jeg kunne bruges…

Mine veninder og venner fra skolen begyndte at kommentere meget på det, og lagde mærke til ALT, men alligevel kunne især pigerne godt lide ham og helt ærligt så elskede jeg ham jo også.

Da han begyndte og eskalere foran min mor og lade det gå ud over hende tog hun fat i mig og fortalte hvor tit hun havde hørt at han havde råbt og jeg havde lagt og grædt.

Dråben for mig var da det gik ud over min mor. Jeg prøvede at slutte det, men alle gange begyndte han at græde og undskyldte og sagde at det aldrig ville ske igen, jeg var naiv de første gange og hobede virkelig på at det var rigtigt. Men det var det jo ikke, da jeg virkelig prøvede at stå imod begyndte han så at true med selvmord og selvskade. Jeg stod fast og sluttede det, men over telefon, for jeg havde prøvet mere end 7 gange face to face.

Først fik jeg den ene kærligheds ærklering efter den anden, så blev det svinere.

Det er nu 1,5 år siden jeg sidst så ham, og det er ikke mere end et par uger siden at han sidst fik en fælles ven til at ringe til mig.

Derud over har han selv skrevet mange gange, og fortalt at jeg har givet ham en spiseforstyrrelse osv. dette stoppede da jeg blokerede ham overalt efter at han konstant enten sendte svinere eller kærlighedserklæringer og billeder af os.

Jeg skal om en uge se ham i øjnene for første gang siden han kom og hentede sine ting. Derfor kan jeg mærke at jeg har et behov for at vide om det er rigtigt, når jeg føler jeg er blevet udsats for psykisk vold, eller om det hele bare er ungdomsforholdets normalitet.

Knus anonym

Kære Anonym.

Hvor er det godt, at du skriver. Og hvor er det ikke mindst godt, at du er opmærksom på dine egne grænser og værdier.

Jeg kan mærke, at jeg blive rørt, når jeg læser dit brev. Du skriver så godt, hvilke hvordan jeres forhold har været og hvordan det udviklede sig. Tak fordi du vil dele din rørende fortælling!

Jeg skal prøve, at svare så godt på dit brev og ikke mindst fortælle dig, hvordan psykisk vold defineres og hvorvidt man kan snakke om psykisk vold i dit tidligere forhold.

Lad mig starte med at gengive, hvad jeg ser dig skrive

Du fortæller, at du på din efterskole møder en fyr, mens du har skidt psykisk. Det involverer spiseforstyrrelser og selvskade.

Det første vi skal være opmærksomme på, når vi skal indlede et nyt forhold, er om vi er klar til det, Er vi mon særligt sårbare, af en eller anden grund? Det kan være svært at være opmærksom på vores egne grænser og værdier, når vi er sårbare. Så er det, at vi meget hurtigt kan forelske os i nogen og gå på kompromis med ting, som vi egentlig ikke synes er okay - måske kan man endda blive helt i tvivl?

Jeres forhold starter lykkeligt med alt hvad det indebærer, men udvikler sig til social kontrol. Social kontrol, er når nogen prøver at kontrollere ens udseende, private ejendele, hvad man gør, hvem man ser, hvornår man er hjemme osv. Det er tydeligt for mig i din fortælling at din eks har udøvet social kontrol overfor dig - og det er psykisk vold. Det er voldeligt på den måde, at man prøver at fritage en anden persons ret, til at bestemme over sig selv.

Derudover beskriver du, hvordan han kunne blive vred og råbe/skrige af dig og smække døren i hovedet på dig, samt kaste ting efter dig. Det går ind under den kategori vi kalder trueende adfærd og er derfor også psykisk vold. Det er voldeligt på den måde, at man som mennesker har ret til at føle sig tryg og sikker. Og det er ikke trygt, at blive truet.

Det er blot et uddrag, for mange af de gode eksempler du kommer med. Det tegner sig et klart billede af, at dine grænser er blevet overskredet og det har været utrygt for dig at være i. Det er jeg ked af på dine vegne, det har du ikke fortjent!

Du beskriver også, hvordan du første gang sagde, at du elskede ham. Det virker for mig, som om det var mere for at få ham til at stoppe hans adfærd, fremfor at det var vigtigt at fortælle ham, at du elskede ham. Har du tænkt mere over det siden? Hvordan vil du gerne have det skal være i dit næste forhold?

Jeg er rigtigt glad for, at du ikke er i et voldeligt forhold mere. Det kan være nedbrydende for selvværdet og man kan blive helt i tvivl om, hvad der er egentlig er okay, at blive udsat for - som du selv spørger, er det her forkert eller er det normalt?

Det korte svar er, at du ud fra dine beskrivelser er blevet udsat for psykisk vold. Det lidt længere svar, er, at du mødte en fyr, da du var rigtigt sårbar. I blev forelsket og alt var dejligt. Måske var det rigtigt rart, at møde en som sagde søde ting og var god ved dig, da det var svært at være god ved dig selv. Det udviklede sig nogle meget grænseoverskridende ting, som slet ikke er okay. Hvis det er ungdomsforholdets normalitet, så er det meget problematisk. Alle fortjener at blive behandlet med respekt og kærlighed, også når bølgerne går højt og man bliver uvenner.

Så hvad så nu?

Hvis du har brug for det, så vil vi rigtigt gerne hjælpe dig med at bearbejde dine oplevelser. Det kan vi enten gøre på chatten, telefonen eller i et samtaleforløb. Chatten kan du finde på vores hjemmeside.

Du kan ringe også ringe til den daglige leder og høre om et samtaleforløb her: +45 40 24 22 53

De bedste hilsner, Bryd Tavsheden