Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

28/10/2021

Usikker på om du er god nok

Jeg er usikker

Jeg føler ikke jeg er god nok
Jeg får at vide vær dag jeg er dårlig til alt ting jeg ikke kan finde ud af noget
Og det værste er mine forældre siger også jeg er tyk jeg er det barn de ikke ville have jeg var en fejl og det var en fejl jeg blev født.
Og det får mig kun til at tænke på en ting og det er at dø
Jeg vil gerne dø
Jeg tænker vær dag op til flere gange hvordan skal jeg begå selvmord og skal jeg eller skal jeg ikke
Er det bedste for andre jeg forsvinder.
Hved ikke hvad jeg skal gøre

Svar

Kære du

Hvor er det godt du rækker ud efter hjælp, fordi du er usikker på, om du er god nok.
Jeg tror på, at du er god nok, og samtidig kan jeg godt forstå din egen usikkerhed, når du får at vide fra andre, at du ikke er god nok, og især når du oplever, at dine forældre fortæller dig det samme. Det lyder slet ikke rart.

Når det er sagt, så bliver jeg meget bekymret for dig, når du fortæller mig, at du er så ked af det, at du tænker på at dø, og at du flere gange om dagen har selvmordstanker.
Det er vigtigt at få talt med nogen om disse tanker, og det er vigtigt at række ud efter hjælp, som du gør her til Bryd Tavsheden.
Har du fortalt dine forældre, hvor ked af det, du bliver over det de siger til dig. Hvis det er svært for dig at tale med dine forældre, så tænk på, om der er andre voksne, som du kan tale med - en mormor, en farmor eller en lærer, som du har tillid.
Det er nemlig meget vigtigt, at du får talt med nogen om, at du går med tanker om at dø og at du tænker på selvmord. Sådanne tanker må man ikke gå alene med.

Jeg vil gerne hjælpe dig, men det vi er bedst til hos Bryd Tavsheden er at hjælpe børn og unge med komme ud af et voldeligt forhold eller se på, hvad man kan gøre for at få stoppet at andre udøver vold mod en.

Når du skriver til mig, at du gerne vil dø, og da jeg ved, hvor vigtigt det er at du får talt med nogen om dette og får hjælp til hvad du kan gøre, så tænker jeg, at dem der er bedst til at hjælpe dig vil være Livslinien. Du kan ringe til LIvslinien på 70 201 201. Du kan også chatte med dem og du kan skrive til dem. Du kan se mere på Livslinien.dk og se på, hvordan du helst vil kontakte dem.
Jeg vil foreslå, at du kontakter dem så snart du læser mit svar til dig.

Kan du passe på dig selv, du har fortjent.

Mange hilsner
Bryd Tavsheden