BREVKASSE

Dreng

15

06/07/2019

Hvad gør jeg?

Hej.
Har prøvet børnetelefonen, og nu prøver jeg også lige her.
Jeg er en 15-årig dreng, som egentligt er meget glad for sit liv, eller var, eller jeg ved det ikke.
Jeg havde den perfekte barndom indtil 2015 hvor mine forældre blev skilt. Jeg savner virkeligt vores barndomshjem. Det er en af tingene.
For det andet er jeg 99,9% sikker på at jeg er gay. Har aldrig kunne lide en pige, og har haft det sådan siden jeg var 11. I starten af 7. Klasse blev jeg vel “forelsket” i en dreng fra min klasse, og der begyndte tingene at blive svære. Jeg gik i 1,5 år hvor jeg var så sur på mig selv og ked af det over at det var en dreng i stedet for en pige. I slutningen af 2018 tog jeg mig så endeligt mod til at fortælle vedkommende at jeg kunne lide dem, og det gik egentligt fint nok. Personen svarede tilbage at det var helt fint.
Det er bare rigtigt svært at komme sig over det. Jeg tænker over tingene alt for meget.
For det sidste skændes jeg tit med min far, og han har endda slået mig. Han kalder mig en masse onde ord, og han er også helt utroligt homofobisk, så mister ham højest sandsynligt om et par år.
Jeg er også begyndt at skære i mig selv, hvilket jeg har gjort flere gange nu, både med sten og med sakse. Jeg er virkeligt ked af det hele.

(Men den værste del af det er HELT KLART det med seksualiteten.......)

Så mit spørgsmål er: Hvad gør jeg for at få det bedre? I behøver ikke at svare ordentligt på det her, for hvordan skulle i have en chance for at vide hvad der gjorde mig glad igen? Men et svar ville hjælpe. Måske nærmere “hvad gør jeg?”

Kære dreng 15 år

Tak for dit modige brev, hvor du beskriver savn, sorg, tab, ensomhed og afmagt som følge af flere ting: dine forældres skilsmisse, dit tab af barndomshjem, din spirende homoseksualitet og tilkendegivelse af din forelskelse i en klassekammerat samt ikke mindst den voksende afstand til din far, som reagerer homofobisk.

Det er rigtig mange ting at skulle håndtere og selv finde vej igennem, da du tydeligvis ikke kan hente meget hjælp derhjemme. Du skriver ikke noget om, hvordan din mor har reageret på at du er gay. Jeg formoder, at det er fordi det ikke er lige så kompliceret.

Du skriver, at du højst sandsynlig vil miste din far om et par år, og det læser jeg som noget, du dybest set er meget trist over kan være en mulighed, for du har allerede mistet barndomshjemmet og alt, hvad det indebar af tryghed, glæde, samhørighed og gode oplevelser. Hvad var din fars betydning og rolle i din barndom og i det barndomshjem? Og hvor meget af dette har du mistet eller har du risiko for at miste pga. hans homofobi?

Du spørger: "Hvad gør jeg?" Mit råd er, at du opsøger hjælp, nogen du kan tale det du gennemgår igennem med, nogen der kan hjælpe dig med at finde ressourcerne i dit liv. Hjælpe dig til at få talt med din far på en god måde, så du ikke skal miste ham om et par år. Hos Bryd Tavsheden kan vi tilbyde dig et samtaleforløb med den samme rådgiver. Hvis det er noget, skal du ringe på tlf. 2067 0506 og aftale nærmere.

Da du også skriver selv, at det værste helt klart er det med seksualiteten - dvs. det, at din far kalder dig en masse onde ord og endda har slået dig, er sekundært - kunne Ungdomstelefonen være et bedre bud på, hvem du kan kontakte for hjælp. Ungdomstelefonen er et af LGBT+ Ungdoms rådgivende tilbud, hvor man kan ringe og tale med en ung rådgiver tirsdage i lige uge kl. 19-21 på telefon 33 36 00 80 eller chatte med en ung rådgiver via sitet lgbtungdom.dk/ungdomstelefonen/.

Der er også Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade: www.lmsos.dk/

Håber, jeg har givet dig lidt råd om, hvad du kan gøre, som du kan bruge.

De bedste hilsner
Sisse