Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
20
08/07/2019
Hvem og hvad er jeg?
Hej. Jeg har gået i en del måneder nu og ikke følt at jeg er mig selv. Jeg går og er ked af det tit og ofte og når jeg er ude blandt venner/familie så har jeg en maske på hvor jeg er smilende og glad, men er det ikke inden i. Jeg går og ikke ved hvem jeg selv er eller hvad jeg består af. Jeg føler tit at jeg er træt af livet, men har har ikke gjort noget ud af det.
Så mit spøgersmål er: hvordan finder jeg ud af hvem jeg er og hvad jeg består af?
Kære pige 20 år
Tak for dit brev, hvor du beskriver det svære ved at finde ud af, hvem man er og hvad man består af. Det er nogle eksistensielle spørgsmål, som mange stiller sig gennem livet, men nok mest i ungdomsårene, hvor man samtidig skal finde retning ift. uddannelse, seksualitet, interesser, job og hvad der ellers er af indhold i ens liv.
I Bryd Tavsheden er vi specialister i børn og unge udsat for vold i nære relationer, så det er dét vi rådgiver indenfor. Jeg vil derfor anbefale, at du kontakter enten Girltalk, Headspace eller Sex og Samfund - måske en kombination, afhængig af hvilke aspekter i livet, du gerne vil have hjælp til at blive klogere på ift. dig selv. Og, er der en voldshistorie i dit liv, som medvirker til at du har svært ved at finde ud af hvem du er, kan du også altid chatte med vores rådgivere mandag til fredag kl. 16-19 (der er sommerlukket i uge 29 og 30).
Jeg ønsker dig alt det bedste med at finde ud af hvem du er, og hvad du består af.
Mange hilsner
Sisse