Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

KREATIV KONKURRENCE 2022

Hvordan hjælper man en ven, som udsættes for vold af sin kæreste?

Skoleklasser over hele landet har arbejdet med temaet og skabt et kreativt produkt til at illustrere, hvad det vil sige, hvad man kan gøre og hvordan man kan være en god ‘ven til en voldsudsat’. Stor tak til alle klasser, som har bidraget.
 
I uge 5 var Sanne ude og overrække præmier til vinderne. Stort tillykke til Christianshavns gymnasium, Nymarkskolen og Hareskov Skolen
 
Året konkurrence, som BRYD TAVSHEDEN afholder i samarbejde med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet og minister Marie Bjerre , som sendte en hilsen til alle vinderne.
IMG_20230201_133657__01

Og vinderne af #KK22 er...

1. pladsen

10. klasse & Ungdomsuddannelser

23G Me/B, Christianshavns gymnasium

1. pladsen

7. – 9. klasse

8.b, Hareskov skole

2. pladsen

10. klasse & Ungdomsuddannelser

2. JS, Nymarkskolen 10. kl. center

2. pladsen

7. – 9. klasse

9.d, Nymarkskolen

Hvordan kan du tale med dine elever om at være vidne til kærestevold?

Mange af dine elever indgår i disse år i deres første kæresteforhold. For de fleste indebærer det gode oplevelser og erfaringer. Men undersøgelser viser, at der i nogle forhold opstår psykisk eller fysisk vold, og at det er svært at bryde ud af sådan et forhold.

Mange gange er der nogen omkring parret, som kan se, at noget er galt. Det kan hjælpe at tale med én, men det er svært at række ud. Så det kan være en god idé at få talt om, hvordan man kan hjælpe en ven, der er udsat for vold?

Fakta om at være vidne til kærestevold

  • Unge i alderen 16-24 år er næsten dobbelt så udsatte for vold og overgreb som resten af befolkningen.
  • 2% af unge kvinder og 1,7% af unge mænd har oplevet fysisk partnervold det seneste år. 6,9 % af unge kvinder og 2,9 % af unge mænd, oplevet psykisk kærestevold det seneste år.
  • 12,4 % af unge kvinder og 2,5 % af unge mænd har oplevet seksuelle overgreb, mens 20,2 % af unge kvinder og 4,5 % af unge mænd har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.
  • Generelt oplyser omkring halvdelen af voldsudsatte, at der var vidner til den eller de sidste voldshændelser. I hvert tredje tilfælde greb et vidne ind for at stoppe volden – i to tredjedele gjorde det voksne vidne ikke noget
  • Flertallet af voldsudsatte har talt med andre om volden. De foretrækker at søge hjælp hos uformelle aktører i deres eget netværk, fx nære venner eller familie i stedet for fx krisecentre.
  • Fire ud af fem, som kender nogen, der har været involveret i kærestevold, har forsøgt at hjælpe.
  • Generelt tolererer danskerne ikke kærestevold. Langt de fleste afviser påstanden om, at vold er en privatsag i et kæresteforhold.
  • Viden om vold er vigtigt. Undersøgelser viser, at jo mere man ved om vold, jo mere finder man det uacceptabelt. Og jo mere man finder det uacceptabelt, des større er sandsynligheden for, at man hjælper.

Alt for mange unge udsættes for vold fra deres kæreste. Volden kan være fysisk, psykisk eller seksuel. Og både kvinder og mænd kan være udsat. Det kan være rigtigt svært for den, der er udsat for vold, at sige fra og bryde ud af det voldelige forhold. Derfor er det vigtigt, man som ven, familie eller nær bekendt række ud og spørger ind. Vold er ikke et privat anliggende, men et ansvar for os alle. Det kræver, at vi har viden om vold, at vi taler om det, og vi handler på det.

Ved at deltage i den kreative konkurrence om kærestevold, kan du tale med dine elever om vold og usunde kæresteforhold forstå vold og være med til at bryde tabuet.

Hent lærerinformationen her