Lærerguide
Eleverne får indblik i, hvordan formelle tekster er formuleret, når de i fællesskab undersøger og analyserer Bekendtgørelse af forældreansvarsloven. Efterfølgende producerer eleverne plakater, hvor de formidler forslag til tilføjelser i bekendtgørelsen. Plakaterne udstilles, mens eleverne formidler deres vigtigste synspunkter som lovforslag, der vedrører børns ret og forældres pligt til at beskytte børnene. Afslutningsvis stemmer eleverne, på demokratisk vis, om hvilke af deres lovforslag, der kan vedtages.
Forbered eleverne på deres hjemmearbejde til aktiviteten Det, de voksne siger.
- Print Lærerark 1, så der er et udsagn til hver elev.
- Medbring A3 papir og farver til elevernes plakater. Eleverne kan også vælge at producere plakaterne digitalt, og herefter printe dem ud i A3.