Lærerguide

Påvirkning af den politiske dagsorden

I Danmark arbejder flere organisationer for at styrke børns rettigheder, og for at sikre at børn har de bedste muligheder for at søge hjælp. Organisationerne bruger medierne til at skabe opmærksomhed hos befolkningen og hos politikerne om behovet for at styrke børns rettigheder og deres muligheder for at søge hjælp.

Bryd Tavsheden arbejder for at forbygge, oplyse og rådgive om vold i børn og unges nære relationer. Gennem tiden har Bryd Tavsheden brugt flere forskellige kampagner for at oplyse om børns rettigheder og voksnes pligter i forbindelse med vold i børn og unges nære relationer.

Lærerguide

Eleverne undersøger i grupper de fire posters fra Bryd Tavsheden ud fra kommunikationsmodellens fem områder. Eleverne tilegner sig ny viden om organisationers formål om rådgivning, påvirkning af den politiske dagsorden og muligheder for at forandre kulturelle og sociale forhold i samfundet gennem oplysning og lovgivning.

  1. Print de fire posters i A3 til grupperne.

     

Fælles

  1. Besøg Bryd Tavshedens hjemmeside.
  2. Tal i klassen om:
    • Hvem er Bryd Tavshedens målgruppe?
    • Hvad er organisationens vigtigste arbejde?
    • Hvilke rådgivningstilbud tilbyder Bryd Tavsheden?
  3. Tal om, hvordan kommunikationsmodellen bliver brugt til planlægning og visualisering af kommunikation af et budskab fra en afsender til en modtager.

  1. Undersøg Bryd Tavshedens fire kampagneposters nederst på siden.
  2. Fordel jer i fire grupper og fordel de fire posters mellem grupperne.

Grupper

  1. Find sammen i grupperne og medbring jeres poster.
  2. Undersøg jeres poster ud fra kommunikationsmodellen:
    • Hvem er afsenderen?
    • Hvad er afsenderens budskab?
    • Hvilket medie anvender afsenderen?
    • Hvem er modtageren?
    • Hvilken effekt ønsker afsender, at posteren skal medføre hos modtageren?
  3. Find tegn i posteren på jeres svar på ovenstående spørgsmål.
  4. Fordel kommunikationsmodellens fem områder mellem jer, så I alle deltager i jeres fælles præsentation for klassen om et øjeblik. Her skal I særligt fremhæve, hvilke tegn på de fem områder i kommunikationsmodellen, I ser i jeres poster. I bør særligt fokusere på området effekt.

Fælles

  1. Præsenter de fire gruppers posters i klassen ved at gruppens deltagere udgør de fem dele af kommunikationsmodellen. Fremhæv, hvor i posteren I ser tegn på kommunikationsmodellens fem dele. Brug særligt tid på at uddybe jeres undersøgelse af den sidste del effekt. Vis posteren på tavlen imens.
  2. Tal i klassen om:
    • Hvordan kan en organisation som Bryd Tavsheden påvirke den politiske dagsorden om børns rettigheder og voksnes pligter i forbindelse med vold i børn og unges nære relationer?
    • Hvilken betydning vurderer I, at kampagner som disse kan have for nye politiske beslutninger?
    • Hvilken betydning vurderer I, at kampagner som disse kan have for kulturelle og sociale forandringer i vores samfund?