Lærerguide

Kapitel 1

Valg af klassens overemne og jeres individuelle delemne om vold.

Overordnet lærerguide til kapitel 1

Brug også lærerguiden under hver aktivitet i kapitlet.

Kapitel 1 indeholder aktiviteter om klassens valg af overemne og elevernes individuelle valg af delemne om vold.

I aktiviteten At klunse om vold reflekterer eleverne i fællesskab over udsagn om vold, når de forholder sig til egne og andres holdninger om projektopgavens overemne. Aktiviteten kan sagtens foregå udendørs, hvis du vælger at printe udsagnene.

I aktiviteten Samtaler om vold udbygger eleverne deres viden, holdninger og perspektiver på det overordnede emne vold gennem et fælles sprog, hvor vold defineres og diskuteres, og hvor eleverne bliver mere bevidste om, hvad der optager dem om emnet som gruppe og som individ. Aktiviteten sagtens kan sagtens foregå udendørs.

I aktiviteten Overemne om vold deler eleverne holdninger og viden om vold, før de sammen vælger overemnet for klassens projektopgaver om vold. Eleverne besvarer med deres telefoner varierede opgavetyper, som du har oprettet i AhaSlides på Skoletube. Følg vejledningen i aktivitetens lærerguide. Klassens besvarelser visualiseres på tavlen og giver anledning til samtaler om holdninger, der kan bringes i spil i klassens endelige valg af overemne. Aktiviteten kan om nødvendigt gennemføres analogt. Så skal du medbringe post-it, som eleverne anvender til besvarelse af hvert spørgsmål, som du skriver på tavlen.

I aktiviteten Brainstorm om delemner deler eleverne ideer, der kan anvendes i forbindelse med valget af deres individuelle delemne. Brug klassens samtaler om vold og valg af overemne, når eleverne inspireres til deres individuelle valg af delemne. Aktiviteten kan sagtens kan foregå udendørs.

I aktiviteten Delemne om vold tager eleverne individuelle beslutninger om deres endelige valg af et delemne, der lægger sig under klassens overemne om vold. Deres valg skal være begrundet i nysgerrighed og mulighed for fordybelse i emnet. Eleverne formulerer deres indledende overvejelser om valg af fag, problemformulering, kilder og produkt, som de efterfølgende deler i grupper. I grupperne henter eleverne inspiration og gode ideer til, hvordan de hver især kan arbejde videre med deres valgte delemne.

  1. Print Lærerark 1, Lærerark 2 og Lærerark 3.
  2. Print Elevark 1 og Elevsynopsis til alle elever.

I har besluttet at arbejde med vold i projektopgaven. Nu er det tid til, at I sammen vælger, hvordan klassens overemne om vold skal afgrænses. Det kan være, I vælger et afgrænset overemne som fx vold i familien, vold mellem unge, børn og vold, vold og straf eller vold i Danmark. I kapitel 1 finder I aktiviteter, der inspirerer til samtaler, samarbejde og fælles refleksion, der kan hjælpe jer med først at vælge klassens overemne og til sidst jeres individuelle delemne om vold.

Er du lærer, så brug lærerguiden her på kapitlets introduktionsside og under hver aktivitet.