Lærerguide
Skab nysgerrighed om forløbet og klyngeværket ved at vise første del af informationsvideoen fra Bryd Tavsheden. Da eleverne endnu ikke kender til temaet om kærestevold, vil videoen formentlig skabe en forventning om, at dette danskfaglige forløb handler om forelskelse. Formålet med denne afsporing af elevernes forventninger er at skabe undren og tvivl og dermed give plads til, at eleverne åbent vil mærke, opleve og undersøge Albertes dilemmaer og udvikling gennem teksternes udtryksformer og forløbets aktiviteter.