fbpx Lærerguide

Introduktion til kapitel 3

I kapitel 3 oplever I femte og sidste tekst i klyngeværket om Alberte.

I følger med, når Alberte skriver til Bryd Tavshedens brevkasse for at få hjælp og rådgivning om sit forhold med Ida. I svarer Alberte ud fra jeres viden om vold og rådgivning. I rådgiver Albertes mor, Ida og Alberte, når de sammen møder op for at få hjælp. I deler jeres refleksioner om kærestevold, Albertes dilemmaer og klyngeværket gennem samtaler og kropssprog, før I danner et samlet overblik over klyngeværkets afslutning ved klassens hypotesetavle.

Overordnet lærerguide til kapitel 3

Brug også lærerguiden under hver aktivitet i kapitlet.

Kapitel 3 har en varighed af ca. 4-6 lektioner

Brevkasseindlægget er femte og sidste del af klyngeværket om Alberte. I aktiviteten Hvorfor er jeg en bitch? kommer eleverne endnu tættere på Alberte, når de følger med i hendes skriveproces gennem videooptagelser, der er skabt i Bryd Tavshedens brevkasserådgivning. Eleverne forholder sig til Albertes skriveproces – herunder også den del af teksten, som Alberte sletter, mens hun skriver. I aktiviteten Kære pige 16 år forholder eleverne sig til rådgivningstilbud, Albertes dilemmaer og til formidling af modtagerrettet kommunikation gennem tekstproduktion af svar på Albertes brevkasseindlæg. I aktiviteten Dyrt dilemma anvender elevernes deres viden om vold, rådgivning og klyngeværkets tre centrale personers udvikling, når eleverne gennem denne scenariebaserede aktivitet formulerer dilemmaer og råd til de tre personer.

I aktiviteten Litteratursamtaler om klyngeværket deler eleverne deres oplevelser om klyngeværkets forskellige udtryksformer og formål, samtidig med at de diskuterer styrker og svagheder ved klyngeværket som litterært ungdomsværk. I aktiviteten En scene i Albertes liv genbesøger I en sidste gang klassens hypotesetavle, der nu er fyldt med tegn, der kan be- eller afkræfte hypoteser om sammenhænge og kompleksiteter i klyngeværket. Afslutningsvis bruger I krop og bevægelse, når I fortolker autentiske og afgørende scener i Albertes liv.

  1. Print Lærerark 4.
  2. Print Elevark 6 og Bryd Tavshedens svar til Alberte til alle elever.
  3. Medbring en stor stak post-it og tre beholdere til sedlerne.

Færdigheds- og vidensmål:

  • Eleven kan analysere eget og andres kropssprog.
  • Eleven har viden om metoder til systematisk undersøgelse af tekster.
  • Eleven kan diskutere forskellige fortolkninger af en tekst.