Lærerguide
Brevkasseindlægget er femte og sidste del af klyngeværket om Alberte. Eleverne kommer nu endnu tættere på Alberte, når de følger med i hendes skriveproces gennem videooptagelser, der er skabt i Bryd Tavshedens brevkasserådgivning. Brevkasseindlægget åbner for nye måder at arbejde med litteratur og personkarakteristik på. Eleverne forholder sig til Albertes skriveproces – herunder også den del af teksten, som hun sletter, mens hun skriver.
- Stå klar i lokalet, når eleverne kommer ind. Afvent, at der er nogenlunde ro. Sig så højt og langsomt: Jeg er en bitch. (Lang pause) Det plejede jeg ikke at være, men det er jeg nu. (lang pause) Og jeg ved ikke, hvordan jeg er endt her.
- Print evt. Bryd Tavshedens svar til Alberte til alle elever.