Lærerguide
Eleverne forholder sig til telefonsvarerbeskedens form og sprog, når de producerer følgernes beskeder til Julie. Eleverne digter videre på deres karakteristik af Julie og på fortolkningerne af følgernes oplevelser af hende, når oplysninger fra de to første dele af klyngeværket bliver anvendt i formidlingen og forståelsen af Julie og Kevins situation.
Eleverne arbejder videre i Elevark 2, del 2. Indtal gerne selv en besked fra en af de fire følgere ud fra samme krav, som eleverne arbejder med i aktiviteten og elevarket. Afspil indledningsvis din indtaling og lad eleverne opleve og undres. Tal herefter kort om, hvilken betydning betoning, stemmens styrke, pauser og reallyde kan have i en telefonsvarerbesked.
Hjælp med at sætte grupperne sammen, som de var i forrige aktivitet. Hjælp også eleverne med at huske alle de ting, de skal bruge, når de producerer telefonsvarerbeskederne. Fastsæt evt. et tidspunkt, hvor alle færdigproducerede telefonsvarerbeskeder sendes rundt i grupperne.
- Eleverne skal bruge telefon og høretelefoner.