Lærerguide
Klassens tidslinje bliver nu fyldt med de sidste tegn på Julie og Kevins udvikling og adfærd og på afgørende situationer i klyngeværkets handlingsforløb. Gennem denne sidste aktivitet med samtaler om vold og Julie og Kevins udvikling vil tidslinjen visualisere elevernes fortolkning af Julie og Kevins situation, men også illustrere klyngeværkets handlings kompleksitet og sammenhængen mellem de fem tekster.
Eleverne arbejder med klyngeværket som litterært begreb, når de forholder sig til og deler deres oplevelser om klyngeværkets forskellige udtryksformer og formål, samtidig med at de diskuterer styrker og svagheder ved klyngeværket som litterært ungdomsværk.