Lærerguide

Tegn og fortæl

Bryd Tavsheden har henvendt sig til jeres skole. I skal stå i spidsen for deres nye kampagne med gode råd om psykisk vold blandt unge.

Lærerguide

Eleverne anvender her deres oplevelser af klyngeværket og deres viden om vold, rådgivning og kommunikation gennem kampagnematerialer.

Med afsæt i kommunikationsmodellen, formidler og evaluerer eleverne udbyttet af forløbet i egne animerede produktioner i Skoletubeprogrammet PowToon. Afprøv selv programmet i Skoletube – det er sjovt, og man bliver grebet af det. Elevernes produktioner skal formidles med samme visuelle udtryk, som de har oplevet i kampagnefilmen Hvem er Bryd Tavsheden? For at opnå dette, vælger eleverne looket Whiteboard, og herunder vælge karakterer som fx Young Experts og baggrunde under kategorien Locations. Hvis det er første gang du og eleverne arbejder med PowToon, kan I med fordel indlede aktiviteten med at se videoen om produktion af animationsfilm her.

  1. Print Elevark 9 til alle elever.
  2. Medbring post-it. Eleverne skal bruge computer.

Fælles

  1. Se eksemplet på produktion af en animeret præsentation i PowToon.
  2. Se også en instruktionsvideo, der forklarer, hvordan I producerer og redigerer jeres animerede kampagnefilm i PowToon.
  3. Undersøg udtrykket i looket Whiteboard, og vælg herunder simple karakterer som fx Young Experts og en simpel baggrund under kategorien Locations. Det er de værktøjer I skal bruge, for at ramme samme enkle udtryk som i kampagnefilmen Hvem er Bryd Tavsheden?
  4. Tal om, hvordan animationsværktøjet kan formidle budskaber og gode råd om psykisk vold blandt unge.

Par

  1. Find sammen med en makker.
  2. Brug Elevark 9. Udfyld først kommunikationsmodellen om jeres simple kampagnefilms budskab, modtager og ønskede effekt.
  3. Udfyld så kolonnen Vores valg. Sæt kryds ved den modtager, som jeres kampagnefilm skal henvende sig til.
  4. Udfyld Viden om vold med tre informationer om psykisk vold og rådgivning, som I ønsker at formidle i jeres kampagnefilm. Hent inspiration i jeres oplevelser af klyngeværket, kampagnematerialer og podcast. Genbesøg evt. Bryd Tavshedens hjemmeside for statistisk information om psykisk vold.
  5. Skriv tre gode råd til jeres modtager, som I ønsker skal indgå i kampagnefilmen. Hent inspiration i jeres råd fra kapitel 4 og jeres viden om vold og rådgivning fra de to kampagnefilm.
  6. Skriv hvilke appelformer, budskaber og ønsket effekt, der skal være i jeres kampagnefilm.
  7. Skriv hvilken stemning jeres kampagnefilm skal anvende i sin formidling, for at appellere til modtageren: Sorg, alvor, rædsel, viden eller måske humor. Husk, at stemningen skal passe til jeres valgte modtager.
  8. Udfyld nu kolonnerne Vises auditivt og Vises visuelt, mens I finder frem til, hvordan jeres valg om kampagnefilmens indhold skal vises i lyd og billeder.
  9. Udfyld storyboardet på side 2 i Elevark 9 med de auditive og visuelle valg I har forberedt. Overvej, hvordan sprog, symboler, lyd og grafik kan bruges for at henvende jer direkte til modtageren.
  10. Åbn Skoletube og log ind med Unilogin. Vælg PowToon, lokket Whiteboard, simple karakterer som fx Young Experts og en simpel baggrund under kategorien Locations til jeres kampagnefilm.
  11. Opret jeres projekt og jeres planlagte scener. Brug den viden I har fået om værktøjets muligheder i instruktionsvideoen.
  12. Producer jeres animerede kampagnefilm ud fra opgavekravene:
    • Jeres viden om Bryd Tavsheden, rådgivning, kampagnematerialer og psykisk vold blandt unge skal indgå.
    • Jeres viden om kommunikationsmodellen og appelformer skal tydeligt kunne ses i kampagnefilmen.
    • Jeres animerede kampagnefilm skal have et simpelt udtryk og må maks. vare et minut.
  13. Rediger jeres kampagnefilm, til I er helt tilfredse med resultatet.

Fælles

  1. Præsenter jeres kampagnefilm til klassens fælles fernisering ved at udstille alle de færdige kampagnefilm på computere rundt i lokalet. Bevæg jer i fællesskab rundt og oplev filmene sammen.
  2. Vælg hver især den kampagnefilm, som I vurderer, er henvender sig stærkest til den valgte målgruppen., og som også opfylder opgavekravene. Placer en post-it på siden af skærmen af den valgte film.
  3. Tal i klassen om den kampagnefilm, der har fået flest stemmer.
    • Hvorfor har denne kampagnefilm vundet?
    • Hvordan oplever I, at appelformer, afsender, budskab og modtager er formidlet i kampagnematerialet?
    • Hvilke handlinger og holdninger ønsker kampagnefilmen at opnå? Lykkes det?
    • Hvordan bliver viden om psykisk vold blandt unde og rådgivning formidlet?