Lærerguide
De fire Instagramopslag, som eleverne her skal undersøge, udgør til sammen tredje del af klyngeværket om Yusef.
Vis Yusefs fire opslag på tavlen, men lad derefter eleverne parvis gå på opdagelse i dem på deres egen enhed. Giv plads til elevernes oplevelser af de fire Instagramopslag. Mens de undersøger opslagene ud fra aktivitetens spørgsmål, kan du støtte dem i at undersøge detaljer i modaliteterne og finde sammenhæng og udvikling gennem de fire opslag. Støt gerne eleverne i at begrunde deres oplevelser ud fra de undersøgelser de har foretaget.